Et værktøj til mælkeproducenter i Danmark kan ved hjælp af analyse af mælkens fedtsyreprofiler vise, hvordan køerne reagerer på den aktuelle fodring, ligesom den også kan vise
koens metanudledning
Af Lone Vestergaard, LDM
De mælkeprøver, der tages i besætningen, kan bruges til at vise hvordan køerne responderer på foderets sammensætning og kvalitet. Det er energiudnyttelse, proteinudnyttelse, risiko for vomacidose, vommotilitet, påvirkning af frugtbarhed og metanudskillelse, der er de parametre som fedtsyreanalyserne af mælken kan belyse. Ingen ekstraprøver
-Vi bruger de mælkeprøver, der alligevel bliver taget på ejendommen, og så laver Eurofins de fedtsyreanalyser, der ligger til grund for rapportens resultater, siger indehaver Jesper Bering fra Nordan AgriCore ApS, der udbyder mælkinfo i Danmark. Landmanden kan i princippet få taget fedtsyreanalyser lige så ofte som han får taget mælkeprøve i besætningen. Det kan være en gang om måneden, hver 14. dag, eller hver gang der afhentes mælk af mejeriet.
– Landmanden kan få en rapport efter hver afhentning af mælk, men det er min erfaring at de fleste gerne vil nøjes med at få rapporten en gang om måneden. Derved undgår man daglige udsving og får mere et billede af hvilken retning besætningen er på vej i, siger Jesper Bering.
Patenteret teknologi
– Beregningerne er baseret på de målte fedtsyreniveauer i mælken, og det er dokumenteret overfor EU. Der er også udtaget patent på måden vi måler metanudledningen på, både i EU og i USA, fortæller han. Teknologien er baseret på mange internationale og europæiske publicerede studier af forskere på især franske og tyske universiteter.
– Der arbejdes hele tiden med det, og der er afsat både tyske statsmidler og EU-midler til det tre års projekt omkring fedtsyreprofil og N-udledning, siger han.
Mælken viser det før koen
Ifølge Jesper Bering påvirkes over 90 pct. af mælkens fedtsyrer af koens fodring. – Fedtsyreanalyserne viser, hvordan koen faktisk udnytter den ration hun får, og ændringer i de forskellige fedtsyrer kan give et tidligt billede på, om der er problemer under opsejling i besætningen, påpeger Jesper Bering. Fedtsyresammensætningen afslører ofte, hvis noget halter i forhold til vommotorik, tyggetid og drøvtygning, survom, ketose og lign. Men den giver også information omkring proteinudnyttelse og foderudnyttelse.
– Vi er ikke rådgivere, vi leverer en rapport med data til landmanden, skal der korrigeres i fodringen henviser vi til konsulenten, siger Jesper Bering.
Udsving i metanudskillelsen
De niveauer af metan man ser i rapporten, er fra 8 til 20 g metan per liter mælk. Erfaringen viser, at de gode besætninger aldrig ligger under 10 g metan/l mælk. Han mener dog ikke, at tallene i rapporten skal bruges til at sætte hårde kanter:
– Man skal ikke bruge den til at sige at man SKAL ligge under 15 g/liter mælk, men det er godt at kende tallene og være på forkant, fortæller han. Han peger på, at man i stedet skal bruge det til at lægge niveauer ind som sigtelinjer.
– I de besætninger, der anvender mælkinfo i øjeblikket, kan vi se, at de største udsving i metanudskillelsen er på omkring de 40 pct. fra de ringeste til de bedste, blandt konventionelle mælkeproducenter. Blandt de økologiske mælkeproducenter er der også forskel, men den er nede på omkring 13-18 pct. på metan, siger han.
Tre måneders prøvetid
De første tre måneder, hvor man måler på mælkefedtsyresammensætningen og bruger dem til at få lagt grundniveauet med, er gratis. Herefter koster det 7.500 kr. om året for 12 rapporter, uanset hvor mange køer man har. Konsulenterne er flinke til at sende data på laktationsdage og dagsydelse, efter aftale med landmanden, der efterfølgende får rapporten som en pdf.
– Det koster det samme for alle, prøverne er jo de samme, og der er ikke mere arbejde i at sende prøverne ind, for de er jo på laboratoriet alligevel, siger Jesper Bering.
Rapporten sendes til landmanden og konsulenten, men data fortsætter ikke automatisk ind i DMS, og den sættes heller ikke sammen med data fra ydelseskontrollen.
Ikke noget samarbejde
– Vi samarbejder ikke med DMS og RYK, vi har spurgt mere end en gang, men da det ikke er deres eget, så ønsker de ikke at samarbejde. Arla ved også godt hvad analyserne kan, men tallene i rapporterne har intet med Arlas klima-tjek at gøre, understreger Jesper Bering. I forhold til metan, har afdelingsleder Rudolf Thøgersen, Seges HusdyrInnovation
følgende kommentar: ”Det er vigtigt, at prædiktionen af køernes metanudskillelse i NorFor/DMS sker ud fra nordiske data og forskningsresultater, så den passer til danske forhold, og at beregningen i DMS stemmer overens med Arlas beregning af metanudskillelse. Det er også vigtigt, at køernes metanudskillelse prædikteres ud fra den aktuelle fodring, fordi beregningen skal kunne tage højde for brug af tilsætningsstoffer som f.eks. Bovaer i forskellige foderrationer.”
Direktør i Ydelseskontrollen Niels Henning Nielsen har følgende kommentar:
”De fedtsyrer, som vises i DMS, er efter vores vurdering de væsentlige fedtsyrer, når man skal udtale sig om køernes risiko for acidose/ketose. I DMS kan man se resultaterne efter paritet og efter grupper (hvis man for eksempel har forskellige rationer til forskellige ko grupper). Vi mener derfor, at mælkeproducenten allerede har adgang til informationerne, når han er med i ydelseskontrollen. Vi har sammen med Aarhus Universitet undersøgt, om man kan finde en valid sammenhæng mellem mælkespektrene og metan. Vi har ikke fundet en tilstrækkelig sikker sammenhæng. Der er mange der arbejder med at finde den sammenhæng både inden og uden for landets grænser. Vi har endnu ikke set noget med tilstrækkelig sikker sammenhæng.