Alle bør ikke få den samme afgift pr. kg mælk, når bedriftens
faktiske klimabelastning kan dokumenteres på denne måde. CO2-afgift skal
baseres på den faktiske metanudledning pr. kg mælk og ikke på en forventning om
noget andet. Her kan Mælkinfo anvendes som et godt styringsværktøj, mener
Henrik Haahr.
Data er grundstenen i Henrik Haahrs drift af sin mælkeproduktion med 430 årskøer udenfor Ølgod. Siden han overtog bedriften i 2017, har han anvendt digital foderregistrering, og i 2022 inddrog han Mælkinfo i værktøjskassen til dataindsamling og optimering af bedriften.
- Ved hjælp af en månedlig mælkeprøve fra tankbilen får jeg via Mælkinfo en rapport over mine køers sundhed på en lang række parametre og ikke mindst over bedriftens metanudledning. Sammenholdt med den digitale foderregistrering giver det et godt overblik over, hvordan vi med fodring kan øge sundheden og holde en lav klimabelastning, og det er helt afgørende for at kunne nå målet om en betydelige klimareduktion i landbruget, siger Henrik Haahr.
Et af de tiltag, Henrik har gjort for at øge sundheden, er at inkludere et naturlige fodertilsætningen i foderblandingen med navnet Easylin, der består af ekstruderet hørfrø, i stedet for fedt.
- Vi har altid haft en høj andel af fedt, så vi kan se i Mælkinfo-rapporten, at vores metanudledning generelt er lav. Men efter vi er begyndt at erstatte en del af fedtet med Easylin, har vi også haft en klar forbedring på den generelle sundhed og især yversundheden, og det kan jo ses i økonomien, når ændringerne i foderblandingen isoleret set er gået i nul, fortæller mælkeproducenten.
Mælkinfo kan være vigtigt
værktøj
Med udsigten til en kommende CO2-afgift er Henrik Haahr glad for den
data, han har indsamlet de seneste år.
- Jeg føler mig godt stillet, fordi jeg har lavet en masse målinger på bedriftsniveau og også har værktøjerne til at gøre det i fremtiden, så vi kan sammenligne udviklingen over tid. Det gør, at vi ikke behøver opfinde den dybe tallerken frem mod 2030 på den front, siger Henrik Haahr og fortsætter:
- Det er dog ikke blot vigtigt, at vi laver dataindsamling, det er også afgørende, at den data er korrekt. Og der synes jeg, Mælkinfo-rapporten giver et godt billede, fordi den er baseret på en mælkeprøve fra tankbilen, som dækker hele bedriften og ikke kun en del af den.
- Alle bør ikke få den samme afgift pr. kg mælk, når bedriftens faktiske klimabelastning kan dokumenteres på denne måde. CO2-afgift skal baseres på den faktiske metanudledning pr. kg mælk og ikke på en forventning om noget andet. Her kan Mælkinfo anvendes som et godt styringsværktøj, mener Henrik Haahr.
Udfordringer med
likviditet og tid
Med de gode værktøjer på bedriften vurderer Henrik Haahr, at han
selv og erhvervet er gearede til at foretage de nødvendige ændringer for at nå
2030-målene. Dog ser Henrik Haahr udfordringer i likviditeten og tidsrammen for
målene.
- Som udspillene til en mulig C02-afgift ser ud, kan jeg blive i tvivl, om vi har råd til det. Hvis vi på bedriften skal gøre dyre tiltag, som vi dog bliver kompenseret for, vil der jo være en behandlingstid på kompensationen. Det vil stille store krav til likviditeten.
- Samtidig vil de foreslåede modeller for CO2-afgift også tage penge ud af landbruget i modsætning til de eksisterende afgifter, hvor pengene går til forskning og udvikling.
- Der sker rigtig meget godt indenfor udvikling af klimareducerende løsninger til landbruget lige nu, men meget er stadig i forsøgsfasen. Derfor har vi travlt, hvis det skal være fuldt implementeret inden 2030, og det koster penge. Derfor er det problematisk i forhold til at nå de opsatte mål, hvis pengene bliver trukket ud af erhvervet, lyder det fra Henrik Haahr.
For yderligere information kontakt:
Jesper Bering, CEO, Nordan AgriCore, tlf.: +45 3121 5577