Internationale løsninger skal i brug for at sænke metanudledningen fra danske køer. Ellers kan det ende med færre køer, siger Venstres medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen
Februar 2021
af Line Hvid, freelance journalist for Nordan AgriCore.
Jeg kæmper først og fremmest for, at vi kan bevare antallet af kvæg i Danmark.
Sådan siger Asger Christensen, europaparlamentsmedlem for Venstre, der i januar fik en vigtig opgave. Den 63-årige vestjyde har ansvaret for Europa-Parlamentets udspil til at sænke udledning af metan fra landbruget.
I EU er målet klimaneutralitet i 2050, og det er – også for Asger Christensen – afgørende, at landbruget skærer i udledningen af den kraftige drivhusgas metan, som især kommer fra køers bøvser.
Det er selve metanudslippet, som skal sænkes markant. Ikke mængden af køer. Og det kan lade sig gøre med for eksempel ny teknologi i stalde og fodertilsætning. Det er jeg overbevist om, siger Asger Christensen, der selv driver et landbrug med malkekøer.
Mange vil gerne gå solo
Han fortæller, at EU kigger på mange forskellige værktøjer, som forhåbentligt vil medføre, at danske landmænd ikke skal nedsætte deres produktion. Nøgleordene er teknologi, viden og innovation, og at man på tværs af grænserne forstår at lade erfaringer flyde, så internationale løsninger kan finde vej til danske landmænd. Og omvendt.
Det er væsentligt, at vi får transparens mellem grænserne i EU. Jeg oplever det sådan, at der er mange lande, som gerne vil gå solo her. Men transparens og vidensdeling på tværs af EU og resten af verden er drønvigtigt for sammen af nedbringe metanudslippet. Det er ikke noget, vi quickfixer hver for sig, siger Asger Christensen (V).
En kraftig drivhusgas
Metan, der er en 25 gange så kraftig drivhusgas end CO2, kommer bl.a. fra kvæg, når mikroorganismer nedbryder foderet i maven. Derfor giver det især mening at kigge på løsninger i sammensætningen af foderet.
Nordan AgriCore har en løsning, der sænker metanudslippet hos malkekvæg. Det særlige hørfrøtilskud Easylin har ifølge direktøren en lang række dokumenterede positive effekter i kvægstalden, heriblandt, at metanproduktionen sænkes. Og når den sænkes, så stiger mælkeproduktionen.
Samtidig kan Nordan AgriCore med metoden mælkinfo måle metanudledningen fra køerne ud fra en mælkeprøve. Hver måned sendes en mælkeprøve til laboratoriet, hvor den får en infrarød analyse. Ud fra fedtsyremønsteret i mælken kan man aflede metanproduktionen i gram pr. liter mælk.
Med disse to tiltag er mælkeproducenter godt klædt på til at få reduceret metanudslippet fra sin kvægbestand, mener direktør Jesper Bering.
Mælkinfo er den eneste metode til at måle metanudslippet i mælken ude hos landmændene selv. Ellers skal koen analyseres på et laboratorium. Og det er helt essentielt for landmænd at kunne måle produktionen af metan, hvis det skal nedbringes. Ellers vil han famle i blinde og ikke kunne dokumentere det mindre klimaaftryk, mener Jesper Bering.
Det gælder landbrugets overlevelse
Netop dokumentation – af for eksempel metanniveau – hos de enkelte bestande bliver i fremtiden afgørende for danske landmænd, hvis man spørger Asger Christensen:
Vi bevæger os af en vej, hvor det bliver nødvendigt med en ‘license to produce’. Det betyder, at der bliver højere krav om dokumentation på fødevareområdet. Jeg arbejder for, at alle landmænd i EU skal have gennemført klimaregnskaber, ligesom vi allerede er i gang med herhjemme. Det er afgørende for, at vi kan få landmænd i andre EU-lande op på samme niveau som os i Danmark, og at vi kan blive endnu bedre, siger europaparlamentarikeren fra Venstre.
Jesper Bering håber, at produkter som Easylin og mælkinfo vil være nogle af de værktøjer, som beslutningstagerne fra EU nu vil kigge nærmere på.
Her er noget, der virker, og det vil være oplagt at få det ud i alle afkroge af EU, siger Jesper Bering, som generelt appellerer til mere samarbejde på europæisk plan.
Det kan ikke nytte noget, at det er et racerløb mellem de enkelte lande. At man kæmper for at kunne tage æren for noget. Det er vigtigt at fokusere på, at det er europæiske løsninger i stedet for nationale. Vi skal stå sammen, hvis metanudslippet skal sænkes. Det gælder landbrugets overlevelse, siger Jesper Bering fra Nordan AgriCore.
Hvad er metan?
Metan (CH4) er en drivhusgas og dannes gennem nedbrydning af visse typer organisk materiale. Den kommer blandt fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr.
Metan bliver hovedsageligt skabt af mennesker, fx ved landbrug. Det skønnes, at mindst halvdelen af metanudslippet er menneskeskabt.
Men metan findes også naturligt i atmosfæren – dog i meget små koncentrationer.
Metan har på kort sigt en mere opvarmende effekt end CO2.
Kilde: Videnskab.dk, Klimaleksikon.dk