Det er vildt, at de ikke vil se i andre retninger

Mælkeproducent Hans Skovgård fra Them ved Silkeborg tror på, at han med sine godt 500 køer nok skal klare sig i fremtiden. Men ud fra aftalen om Den grønne trepart ser han et Danmark for sig med langt færre mælkeproducenter i fremtiden.

Desuden ser han en hel del ved aftalen om Den grønne trepart, som han ikke forstår – og også er vred over. En indlysende uforståelighed er i hans øjne fodertilskuddet Bovaer, som i Den grønne trepart er udset til at nedbringe metan-udledningen på fodersiden. 

– Der er lagt op til, at der skal være tilskud til at give sine køer Bovaer. Men jeg forstår ikke, der ikke er lagt tal frem om, hvordan og hvor godt Bovaer virker. Jeg efterlyser særligt en sammenligning af Bovaer og fodertilskuddet Easylin, så man kan se metan-udledningen pr. liter mælk for dem hver især.

Gode erfaringer med Easylin
For den erfarne landmand, som har været mælkeproducent i 33 år, er det indtil videre uantageligt at lægge om til et fodertilskud, han ikke kender effekten af. Særligt fordi han de seneste fem-seks år har givet sine køer fodertilskuddet Easylin fra Nordan AgriCore – som er baseret på hørfrø, og som han har rigtig gode erfaringer med.

Køernes ydeevne er gået op, mens metan-udslippet er gået ned, fordi køernes maver fungerer bedre, så de prutter og forurener mindre.

– Vi ligger nu helt i toppen af mælkeydelser og ligger også godt i forhold til metan-udledning, slår han fast.

Tallene på Skovgaard har i fire år ligget stabilt lavt på en metan-udledning imellem 10,5 og 11 gram pr. liter mælk, hvor den kan være helt op til 14, alt efter hvad man fodrer sine køer med, og hvordan man får foderet afstemt.

For Hans Skovgård er det ubegribeligt, at man i Klimavirkemiddelkataloget 2024, som er udarbejdet af forskere fra Seges og Aarhus Universitet og som er indgået i baggrundsarbejdet for Den grønne trepart, lader til slet ikke at ville kigge i den retning.

– Der er forskere i Frankrig og Tyskland, som har fulgt effekten af Easylin i 30 år og bidraget til at justere det. Easylin er sågar godkendt i EU som et metanreducerende produkt og anerkendt af FN. Men folkene bag treparten vil ikke anerkende det. Jeg synes da, de bør undersøge dét, som vi er mange landmænd, der allerede arbejder med, og som vi har rigtig gode og grønne resultater med.

Udfordret opstart for Bovaer
I Den grønne trepart er der lagt op til, at landmænd som bruger Bovaer i foderet i en vis mængde i 80 dage om året, kan få nedsat deres CO2-afgift.

Østrig nedlagde i første omgang veto i EU mod den ordning, fordi de anser den for at være konkurrenceforvridende. Det har indtil videre udskudt tilskudsordningen, som efter planen skulle være sat værk i Danmark fra 1. oktober 2024.

– Men man regner jo stadig med, at den ordning bliver sat i værk i løbet af 2025, påpeger Hans Skovgård.

Han kan muligvis selv blive tvunget til at købe Bovaer for at spare på CO2-afgiften.

Efterfølgende har Østrig også trukket deres indsigelse tilbage, da de har indset, at projektet kan fremme hurtigere klimavenlige løsninger.

Styr på maverne
Hans Skovgård har så gode erfaringer med Easylin og det tilhørende styringsværktøj mælkinfo, at han vil gøre meget for ikke at lade sig tvinge over på Bovaer.

– Jeg har ingen foderplan og har ikke lavet foderanalyser i seks år. Jeg tilretter foderet ud fra de rapporter jeg får fra mælkinfo hver tredje eller fjerde uge – jeg tager lidt halm ud eller lægger lidt til, hvad der er brug for.

– Så jeg fodrer ud fra det, jeg ser i mælken. For jeg kan se ud af rapporten, hvad mine køer udleder pr. liter mælk. Og jeg kan se, om de får for lidt energi og protein, eller for meget, og hvordan deres maver og immunforsvar fungerer, jeg kan se det hele.

Ret vildt
Hans Skovgård opfordrer Aarhus Universitet og Seges, som har deltaget i baggrundsarbejdet med Den grønne trepart, og også politikerne til at anerkende, at andre allerede har arbejdet med at nedsætte metan-udledningen via foderet.

– Jeg synes, det er ret vildt at, der er lagt op til en ordning, hvor jeg tænker: Det kan godt være, jeg køber Bovaer, men det kan også være, jeg bare smider den ud. Og jeg synes også, det er vildt de kan beslutte sådan noget, uden at vi kan få nogle tal for, hvis man bruger Bovaer, hvad udleder det så pr. liter mælk, sammenlignet med Easylin?

Ja til grønne tiltag
Inden for de seneste fem år ud har Hans Skovgård ud over Easylin lavet en række tiltag i en grønnere retning. Der er skiftet til LED-lys i staldene, og når gyllen bliver kørt ud på markerne om foråret, tilsættes der nitrifikationshæmmer, som gør, at den ikke danner nitrat og ikke så let bliver skyllet væk af regnvand. Al den brugte dybstrøelse fra kalvenes båse bliver leveret til biogas, og gyllen bliver i samme omgang kørt ud til to økologer, så der spares transport. Snart kommer der solceller på taget af en af staldene, som kan dække halvdelen af det årlige el-forbrug.

– Selvfølgelig skal der ske en forandring, og jeg er hundrede procent med på at tage et grønt ansvar. Vi er faktisk også nogen, der søger at optimere vores køer på en ny måde og prøve nogle grønne nyheder af.

Sortbroget fremtid
Fremtiden som mælkeproducent ser han som sortbroget. Det er hans vurdering, at hvis eller når Den grønne trepart vedtages, så vil det betyde, at væsentlig færre kommer til at producere mælk i Danmark, fordi de mindre produktioner ikke kan håndtere de grønne krav og afgiften.

– Lige nu er vi cirka 2200 mælkeproducenter, og en realistisk prognose er i mine øjne, at om ni år er der 900 mælkeproducenter tilbage i Danmark.

Der har svirret et tal om, at landmændene efter Den grønne trepart skal betale 750 kroner pr ton CO2 i afgift, hvilket ville betyde, at Hans skulle betale cirka 6 millioner kroner om året.

– Så kan jeg lige så godt holde med at have køer, for det svarer til, at folk i andre erhverv skulle betale for at gå på arbejde, mener han.

Men faktisk forventer han, at han ikke får pålagt ret meget afgift de første fem år, fordi de på Skovgård kan nå at gøre nogle grønne tiltag.

– Jeg tror faktisk, vi mælkeproducenter, der bliver tilbage, får nogle ret gode år i Danmark. Når man kan forudse, at der bliver tyve procent færre køer, så når vi jo nogle af de grønne mål på en måde, som man ikke havde tænkt. Så er det ”lykkedes” med mindre udledning i Danmark.

Gummistøvlerne ned i kolort
Hans Skovgård har ikke tænkt sig at ændre på den nuværende størrelse bedrift. For hvis han havde det dobbelte antal køer, ville han mest sidde inde ved computeren.

– Jeg elsker at passe køerne hver dag. At gå ude ved mine køer, der ligger i sand og er totalt rene, og vi har mange gode køer. Så skal man lige over og hjælpe med en fødsel, så kommer der en ny kalv. Det er fantastisk, og sådan er det hver dag. Jeg elsker også at gå ude ved mine folk og have det sjovt med dem.

– Med foderet synes jeg, det er fedt selv at regulere det i stedet for at tage telefonen og sige til en konsulent: ”Gider du at prøve at regne på det her?” Jeg kalder det hands-on. Vi går også ud i gummistøvlerne og sparker lidt i en kolort og siger; Er omsætningen som den skal være – eller er der halmstrå og andre rester i? For det går vi op i.