RESUME: En mere klimavenlig og sundere løsning for køernes metan- og CO2-udfordring er ekstruderet hørfrø, som dyrkes i Mellemeuropa. Det har Line og flere andre erfaret ved brug i egne besætninger, hvor de har målt mindst lige så positiv virkning, som ved brugen af Bovaer. Det bekræftes bl.a. i en rapport udgivet af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO. Rådgivningsdirektøren hos Vestjysk er også positivt indstillet over for brugen af hørfrø og vurderer: ”Hørfrøene burde ovenikøbet kunne forædles og dyrkes i vores danske klima.” Danmarksdemokraternes landbrugsordfører bakker op og efterlyser ministrenes stillingtagen.
På Bryggerigården ved Christiansfeldt følger 6. generation, i skikkelse af den 29-årige agrarøkonom Line Petersen, begejstret med i alt hvad der forskningsmæssigt rør sig. Det mest moderne tages ind, når hun vurderer, at det forbedrer hendes besætnings helbredsmæssige tilstand og indre fordøjelsesharmoni til gavn for både køernes trivsel, mælkeproduktion og klimaet. Derfor har hun også, hvad angår metanreducerende foderaddetiv, fravalgt det dyre Bovaer, der er syntetisk fremstillet på 3-nitrooxypropanol (alkohol), som danske forskere bl.a. hos Seges anbefaler, og som regeringen ønsker at give landmændene tilskud til at bruge.
Nægter at bøje nakken
Sammen med sin far, mor, ene bror, kæreste og en elev driver Line gården. De bor alle inden for få hundrede meter – med Line som eneansvarlig for kvægdrift og mælkeproduktion siden 2021. Billeder i kontoret af masser af køer, mange flotte vundne præmier for mælk og avlsdyr samt af tidligere generationer på gården med de efterhånden tilhørende 220 hektar, minder om et århundrede langt lokalt engagement og en familiestolthed, der bare fortsætter med Line.
Trods omverdenens stigende klimaskepsis overfor netop traditionelt landbrug ser Line ingen grund til at bøje nakken og er meget aktiv i landbrugets ungdomsorganisationer. Hun tager meget gerne diskussionen op og slår stolt stalddørene op, når virkeligheden skal vises frem for fx landbrugskritiske elever fra den nærliggende højskole.
Line følger ivrigt med i alt, hvad der sker på kvægfronten internationalt. Og mindst lige så engageret med i hvad der foregår inde i hendes egne køer. Hun finjusterer foderrationerne på baggrund af månedlig analyse af fedtsyrerne i malkningen. Fokus på køernes fordøjelse holdes via det internationalt baserede infoværktøj mælkinfo* installeret på såvel kontorets PC som Lines bærbare. ”Det er vildt interessant at følge alle parametre for, hvad der sker inde i mine køer,” som hun
entusiastisk siger. mælkinfo giver hende en aktuel oversigt over besætningens ydeevne og sundhed, som vises gennem forskellige vurderingskriterier: mælkeproduktionseffektivitet, proteineffektivitet, fiberkvalitet og -effektivitet, sundhedspotentiale, overvågningsniveauer, metanudvikling m.m.
Af den årsag er Line også blevet stadig mere opmærksom på, et væsentlig lavere metan-indhold i den mælk hendes 160 malkekøer samlet producerer, efter at hun det seneste år er begyndt at supplere den daglige foderblanding fra bedriftens egen produktion af bl.a. græs og majs med et naturprodukt bestående af ekstruderede hørfrø, kaldet Easylin. Den årlige ekstraudgift på 160.000 kr., har Line beregnet, er godt givet ud, når man modregner den ekstra mælk, der produceres.
Det er hørfrøenes indhold af Omega 3 fedtsyrer, der skaber balance i koens fordøjelse – et tilskud, som ellers kun kan opnås på naturlig vis i det tidlige forårs ernæringsmæssigt eftertragtede ”første slæt græs” og altså ikke resten af året. Det er bl.a. derfor man traditionelt supplerer med kraftfoder typisk baseret på soja fra Sydamerika. Det synes Line imidlertid ikke transportmæssigt er en tilstrækkelig bæredygtig løsning, når landbruget skal reducere CO2 – hun foretrækker kraftfoder på lokale hestebønner. Af samme grund afviser hun foderaddetivet Bovaer. Hun er derfor utilfreds med regeringens planer om at give landmænd, der benytter det syntetisk fremstillede Bovaer, tilskud til at dække udgifterne. Det er konkurrenceforvridende og sagligt ikke i orden, mener hun, når hendes valg på hørfrø fungerer mindst lige så godt.
Mens en malkeko ifølge Seges Innovation skal have 3 gram Bovaer om dagen svarende til en ekstra udgift på 1100 kr. pr. ko. pr. år., så betaler Line ca. den samme omkostning og opnår den samme metanreduktion på ca. 15 procent med det hørfrøbaserede Easylin. Hvilket hun derfor mener er klart sundere for koen med det resultat, at den lever længere og kan bevares længere i mælkeproduktion.
Landbrugsordfører vil vække kollegerne
Hos Vestjysk i Ringkøbing understreger rådgivningsdirektør Ida Ringgaard, at landmænd oprindeligt ikke købte Easylin (hørfrøbaseret produkt) fordi det er klimavenligt produceret – og heller ikke fordi det giver en metanreduktion, som Line har observeret. Begrundelsen har derimod været sundhedsrelateret. Det er velkendt, at omega-3-fedtsyrer har en særlig gavnlig effekt på både fertilitet (reproduktion), virker antiflammatorisk og samtidig giver fedtsyrerne en god energi til køerne.
”Men i virkeligheden er det jo to sider af samme sag. Jeg har noteret mig, at alle de landmænd, jeg kender til, der i dag bruger produktet, også har konstateret en tilsvarende klimapositiv virkning med den kraftige metanreduktion, der peger i retning af, at en stor del af netop de ambitiøse klimamål, som man politisk har besluttet for køer, hermed kunne løses. Alligevel har vi foreløbig forgæves forsøgt at interessere politikerne for hørfrøene,” siger Ida Ringgaard og tilføjer: ”Hørfrøene, der nu dyrkes i Mellemeuropa burde ovenikøbet på sigt kunne forædles og dyrkes i vores danske klima.”
I hvert fald én af Christiansborg-politikerne, Danmarksdemokraternes landbrugsordfører Hans Kristian Skibby, kan allerede se pointen:
”Før vi ødelægger dansk landbrug med unødvendige, konkurrenceforvridende CO2-afgifter og -tilskud, som ingen andre lande pålægger deres landbrug, håber jeg, at vi kan få vækket mine kolleger i de andre partier på Christiansborg. Vi må have danske forskere hurtigt i gang med at undersøge om ikke Line og de andre kvægavlere har ret. Deres egen dokumentation for brugen af det hørfrøbaserede Easylin virker overbevisende. Og hendes køer ser samtidig struttende sunde ud,” siger Skibby. Han vil nu have landbrugsminister Jacob Jensen (V) og den nye minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), til at forholde sig til spørgsmålet.
Som fiskepiller til køer
Hos importøren af Easylin gennem de sidste 10 år, Nordan AgriCore, understreger direktør og landmand, Jesper Bering, at naturproduktet selvfølgelig ikke er et mirakelmiddel: ”Det holder køernes maver mere sunde, ligesom Omega 3 piller også giver os mennesker bedre mavebalance. Når der er ro i maven, arbejder vi også bedre”.
”Effekten af ekstruderede hørfrø i forhold til køernes metanudledning behøver danske forskere i virkeligheden ikke at dokumentere. Det vil være som at genopfinde den dybe tallerken.” Jesper Bering henviser til, at der foreligger adskillige rapporter med anerkendt international forskning, som allerede dokumenterer effekten, ligesom FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, også har belyst det**
”Det virker mærkeligt, at det tilsyneladende er tidligere klimaminister Dan Jørgensens nølende fokus på hockeystavseffekt, der stadig skal redde dansk landbrug. Hvorfor tager forskningsinstitutionerne ikke i højere grad dokumenteret viden ind fra udlandet, så kunne vi komme meget hurtigere ud over stepperne med fx hørfrøene,” spørger Jesper Bering. Han er helt enig med Line i at regeringens planer for tilskud til Bovaer virker konkurrenceforvridende og usaglige.
Tilbage på Bryggerigården har Line over det seneste år kunnet konstatere et markant fald i mængden af metan i hendes køers mælk:
”Et tal der straks øges eller vender tilbage til normalniveauet, så snart vi fjerner det naturlige kosttilskud eller bare reducere mængden i forhold til anbefalingerne,” konstaterer Line og viser på computeren, hvad graferne dag for dag dokumenterer.