Økologisk mælkeproducent kan se tilbage på 30 år som mælkeproducent – de seneste otte år med store mængder frisk græs i foderrationen, som, han mener, kan være en del af løsningen på kvægbrugets klima- udfordringer – og at det at fodre køer ikke må gøres for kompliceret.
Spørger man mælkeproducent Jørgen Søndergaard Madsen, der 1. juli kan fejre 30 års-jubilæum som selvstændig landmand, kan fodring med frisk græs noget helt særligt – og det er heller ikke helt uden betydning, at det er en billig fodring.
- Med standardpriser i grovfoder viser restbeløbet 97 kroner pr. ko pr. dag, fortæller han og tilføjer:
- Min konkurrenceevne er bedst i sommerperioden, hvor jeg ligger højt i græs og lavt i tilskudsfoder. Men egentlig går jeg ikke så meget op i restbeløb og dækningsbidrag. Det svarer til en 10 kilometer mellemtid i et marathonløb. I alt får køerne 24 kg tørstof i gennemsnit pr. ko pr. dag, og ydelsen ligger på 37-38 kg mælk pr. ko pr. dag.
- Det, der er sjovt, synes jeg, er jo, at det er på 6,5 kg kraftfoder, siger Jørgen Søndergaard Madsen.
Grovfoderandelen ligger på 75-80 procent. Netop et mindre forbrug af tilskudsfoder er noget, som den erfarne mælkeproducent tror, bliver en del af fremtiden.
- Vi får 5,6 kg mælk ud pr. kg kraftfoder. Og jeg tænker på den lange bane, der skal vi sørge for, at koen, hun giver mest muligt mælk af fiber og letfordøjeligt grovfoder. Fordi, nu er det blevet forbudt at smide majs i biogasanlæg (majs må ikke længere anvendes til biogasproduktion fra 2025, red.), forklarer Jørgen Søndergaard Madsen og tilføjer:
- Det næste kan blive, at det er forbudt at smide korn i en ko. I princippet er det det samme, synes jeg – så jeg tror, at i fremtiden, der skal koen fodres med mest muligt græs, mest muligt biprodukter, som ikke er menneskeegnet føde af næringsværdi.
Siden 2017 har Jørgen Søndergaard Madsen fodret sine køer med store mænger frisk græs –13,5 kg tørstof pr. ko pr. dag fra 1. maj til 1. december. Det løber op imellem 2.500 og 3.000 kg tørstof pr. ko pr. sæson.
- Det betyder, at vi har en væsentlig la- vere indkøbt andel i vores ration. Vi har en meget større grovfoderandel. Og det profiterer vi af i Arla Klimatjek, fortæller den økologiske mælkeproducent.
Køerne æder over evne
At køerne skulle have problemer med at æde så meget grovfoder, afviser Jørgen Søndergaard Madsen.
- Når jeg laver endagskontrol, ligger fylden over 10 – og køerne kan sagtens æde det, selvom kapacitet er 8,9, slår han fast og tilføjer:
- Og de giver mælk efter det.
Han oplever, at køerne er vilde med det friske græs, også når det er vådt. Det går bedst med hvidkløver og rajgræs, men alle græsblandinger kan ifølge Jørgen Søndergaard Madsen i princippet bruges.
Græsset henter han en gang dagligt med sin MaksiGrass-vogn.
- Når jeg kører frisk græs ind, så rejser køerne sig og går op og æder et par kg tørstof. Så frisk græs kan toppe grovfoderoptagelsen. Der sker det, at køerne æder over evne, fordi de er så vilde med smagen, understreger han og uddyber:
- Blandes der frisk græs i en TMR, får man en form for melasseeffekt. Smagbarheden øges, og køerne æder mere af hele TMR-rationen.
Han ser også mange fordele sundhedsmæssigt i at fodre med frisk græs. Og han peger på ingen risiko for toksiner, alkohol, gær eller andre fejlgæringsprodukter.
- Jeg har aldrig oplevet en tromme- syge, selvom de får 16-18 FE i frisk græs, slår han fast.
Rådgiverne ser ikke de samme fordele
På rådgiversiden oplever Jørgen Søndergaard Madsen en vis skepsis omkring konceptet med fodring med frisk græs – noget, han mener, måske kommer længere oppe fra i systemet.
- Jeg synes i bund og grund, at både Foulum og Seges er meget nølende med at have en holdning til frisk græs. Det smitter nemt af på den primære rådgivning. Man formidler udfordringerne langt mere intensivt, og nogle gange bliver frisk græsfodring ligefrem kaldt et risikofyldt eksperiment, hvis en mælkeproducent overvejer konceptet, fortæller han og fortsætter:
- Jeg oplever et kæmpe vakuum mellem de mange glade brugere af frisk græs og den mistro eller betænkelighed ved konceptet, man generelt oplever hos kvægråd- giverne. Er det mon, fordi de føler sig usikre eller er bange for at miste kompetence? Måske. Som en hollænder sagde: »Jeg forstår ikke, hvorfor alle mælkeproducenter ikke har en frisk græs-høster«.
Ifølge Jørgen Søndergaard Madsen, der selv har været kvægrådgiver i 11 år, inden han blev selvstændig mælkeproducent på fuldtid, gøres kvægfodring ofte til et spørgsmål om at optimere på fjerde decimal og have alt analyseret.
- Man glemmer, at der er et naturlig samspil mellem typisk græs eller god ensilage og en vom, der skal fungere. Håndværket, det har man mindre respekt for i min verden, fastslår han og tilføjer:
- Det, at en landmand kan vurdere et samspil mellem en kløvergræsblanding, vejrudsigten, køernes foderoptagelse, gødningens udseende, mængden af mælk i tanken, fedtprocenten og ureatal – alle de der ting. Det vil rådgiverbranchen gerne argumentere for, at det er alt for usikre parameter, og at man ikke kan basere en effektiv mælke-produktion på det.
- Det værste er at tro, at man ved alt ud fra foderanalysen. Man ved kun en lille brøkdel. Tænk på smag, duft og toksiner, understreger Jørgen Søndergaard Madsen. Gøres kvægfodring for kompliceret, lukker man ifølge Jørgen Søndergaard Madsen for mange andre interesser ind i sin produktion.
- De vil alle have en bid af bundlinjen, fastslår han.
Geniale værktøjer til optimering af bedriften
Jørgen Søndergaard Madsen ser en for- del i at anvende de tilgængelige værktøjer, han som mælkeproducent kan bruge i hverdagen som for eksempel DMS.
- Her skal Seges med flere have al den ros, de kan bære. Det er et genialt program – der er alt i et. Og der er gode værktøjer både for praktikeren og rådgiveren, roser han.
Et andet værktøj, han anvender, er mælkinfo. Hver måned bliver en mælkeprøve fra tanken analyseret på laboratoriet, hvor prøven ud over afregningsparametre bliver analyseret for en lang række fedtsyrer, og der laves en rapport på det producerede. Mere end 90% af mælkens fedtsyrer kan påvirkes af fodringen. Det har vist sig at økologisk Easylin kan kompensere for den manglende Omega 3 fedtsyrer i vinterfoderingen, når der ikke er frisk græs tilgængelig
- Jeg synes bestemt, at man kan se, at der sker noget med det output, der kommer i de fedtsyreanalyser i forhold til, hvordan fodringen foregår, uddyber Jørgen Søndergaard Madsen og tilføjer:
- Så der mener jeg, at der er god sammenhæng fra staldgang til gødning og til mælk – altså man kan se, at det hænger sammen. Det er ikke bare nogle analyser, der er taget for analysernes skyld.
Ved hjælp af mælkinfo kan Jørgen Søndergaard Madsen også se metanudviklingen i sin besætning.
Jeg er glad for at bruge det, for jeg kan godt se, at metanreduktionen for eksempel falder markant, når vi kommer over på frisk græs.
Og den falder også, når vi har højere ydelse
end lav ydelse.
Altså om vi har mange lavtydende køer, eller om de malker rigtig godt, forklarer han.